Her på Spark tager vi beskyttelse af personlige oplysninger meget alvorligt. Her kan du læse mere om projekter oprettet på Spark, hvem der kan se dem, og hvordan brugerne kan opdage dem.
Vi ved, at nogle brugere ønsker at få maksimal synlighed for deres projekter, og Spark arbejder på nye metoder til at opnå dette via søgemaskinesynlighed.
I øjeblikket forhindres alle Spark-projekter i at blive sendt til store søgemaskiner. Men der er mange mindre søgemaskiner, som ikke følger de samme standarder, så det er måske stadig muligt at se dit projekt.
Husk, at det er hensigten, at projekter, som er oprettet med Spark, skal kunne ses og deles offentligt. Brug altid din bedste dømmekraft, når du opretter indhold, og overvej, at det vil blive synligt for alle ved hjælp af URL-adressen.
Hvem kan se mit projekt?
- Indtil du klikker på "Opret link" i vinduet "Del", kan dine projekter kun ses af dig.
- Når du klikker på "Opret link" i vinduet "Del", oprettes en unik URL-adresse. Enhver, der har denne URL-adresse, kan se dit Spark-projekt. Du kan deaktivere denne URL-adresse ved at klikke på "Annuller offentliggørelse" i indstillingerne for dit projekt på siden "Mine projekter".
- Spark-projekter, der er oprettet før den 9. maj 2017 og er markeret "Bliv bemærket", kan blive vist i søgemaskineresultater.
- Ældre Spark-projekter, der er oprettet før den 13. juli 2016, vises måske i søgemaskineresultaterne, hvis URL-adressen for projektet er inkluderet på andre websteder. Du kan forhindre, at disse gamle projekter vises, ved at annullere offentliggørelsen og derefter offentliggøre dem igen med indstillingen "Bliv bemærket" slået fra.
Hvad sker der med beskyttelsen af personlige oplysninger, når jeg deler et link?
Når du deler et link på de sociale medier, med kollegaer, eller ved at integrere projektet på et andet websted, kan alle med URL-adressen til dit projekt se projektet. Desuden kan disse sociale medier fra tredjepart og andre websteder potentielt blive vist i forskellige søgemaskiner, hvilket betyder, at dit projekt kan blive synligt for offentligheden. Så hvis dit projekt indeholder følsomme oplysninger, skal du overveje, hvor du deler linket til dit projekt.